Studentermedhjælper til web og grafisk arbejde
Vi leder efter dig, som er ambitiøs, kan arbejde struktureret og har lyst til at prøve kræfter med kommunikationsfaget i en spændende branche. Vi kan tilbyde dig at få erfaring med blandt andet intranet, hjemmeside og grafisk arbejde i et erfarent kommunikationsteam, som gerne vil både lære fra sig og lære nyt af dig.
Om stillingen
Dine primære arbejdsopgaver:
- Vedligeholde indhold på vores hjemmeside og intranet og arbejde med integrationer til andre systemer, der leverer indhold til de to platforme. Du kommer primært til at arbejde i Sharepoint Modern og Umbraco. Det er en fordel, hvis du har erfaring med de to systemer, men det er ikke et krav.
- Lettere billedredigering og tilpasning af grafisk materiale.
- Tilpasninger og justeringer i PowerPoint-præsentationer.
Om dig
Du er studerende på en videregående uddannelse. Det kan være, at du læser på en kommunikationsuddannelse eller har interesse for kommunikation. Erfaring er ikke et krav – vi skal nok lære dig op. Det vigtigste er, at du er flittig og har lyst til at lære nyt.
Du får ansvar for egne opgaver, derfor har vi brug for, at du tager ansvar og kan arbejde selvstændigt og struktureret.
Du er fleksibel, kan håndtere hasteopgaver og synes, at det er positivt, hvis din arbejdsdag ikke altid er forudsigelig.
Du vil få indflydelse på, hvordan dine timer bliver lagt, så det passer med dit studie.
Stillingen er på cirka 15 timer om ugen ekskl. frokost. Der kan dog være perioder, hvor det er nødvendigt at yde en ekstra indsats for at nå vores fælles mål.
Vi håber, du kan starte i begyndelsen af maj.
Om os
Du kommer til at arbejde tæt sammen med dygtige og dedikerede kolleger i et velfungerende og socialt team, hvor der er plads til forskellighed og en god portion humor. Vores arbejdsmiljø er præget af en uformel tone, gensidig respekt og faglig stolthed.
Vi har en bred opgaveportefølje inden for kommunikationsfaget, der blandt andet tæller drift og udvikling af firmaets interne og eksterne kommunikation, kommunikationsrådgivning, designlinje, grafisk opsætning og pressehåndtering. Vi samarbejder med alle funktioner i huset og har derfor en meget bred berøringsflade med både stab og jurister.
Dit arbejdssted bliver på Kalvebod Brygge 32, Kbh V.
I øvrigt
Vi er en professionel arbejdsplads med en uformel omgangstone og fokus på din trivsel og faglige udvikling. Selvom vi har travlt, sørger vi for at have det sjovt – både i arbejdstiden og ved vores mange sociale arrangementer, såsom firmafester og events arrangeret af vores medarbejderdrevne foreninger.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte senior digital udviklingskonsulent Mette Andreasen på +45 60 66 33 83.
Ansøgning
Er du den kandidat, vi søger? Så upload din ansøgning, CV, karakterudskrift og øvrige relevante bilag via linket hurtigst muligt. Fortæl os gerne, hvorfor det lige præcis er dig, vi skal vælge til stillingen.
Kandidater kaldes løbende til samtale, så skynd dig at søge da vi forbeholder os retten til at fjerne opslaget når vi har fundet den rette.
Vi glæder os til at høre fra dig.