Fuldmægtig med start september 2026 København

Vil du kickstarte din karriere blandt de dygtigste i branchen?
Vi søger lige nu jura- eller erhvervsjurastuderende, der afslutter studiet sommeren 2026 og som kan se sig selv som en del af Poul Schmith/Kammeradvokatens stærke hold pr. 1. september 2026. Hvis du vil starte din karriere på højeste niveau og udvikle dig i et miljø, hvor ambition, kvalitet og fællesskab går hånd i hånd, så er dette din mulighed.

Som fuldmægtig hos Poul Schmith/Kammeradvokaten får du ansvar og udfordringer fra dag ét. Du bliver en integreret del af teamet og arbejder tæt sammen med nogle af branchens mest kompetente jurister med betydelig erfaring inden for vores brede udbud af rådgivning og services, som du kan læse mere om her.

Du får mulighed for at arbejde med et bredt udsnit af vores rådgivningsområder og løse opgaver for både offentlige og private klienter. Vi tror på, at tillid til den enkeltes evner skaber de bedste resultater, og du vil opleve et miljø, hvor videndeling, sparring og faglig udvikling er i centrum.

Vi tilbyder en af Danmarks bedste fuldmægtiguddannelser (læs mere om uddannelsen her)

Fuldmægtiguddannelsen hos os stiller høje krav til dig, både fagligt og personligt. Du vil opleve, at tempoet er højt, forventningerne er tydelige, og at du bliver udfordret hver eneste dag. Til gengæld får du et unikt afsæt for din karriere og ambitioner. Du udvikler dig hurtigt, arbejder side om side med branchens bedste, og du får et ansvar, der matcher dit talent og dit drive. Gennem vores kompetenceprogram GROW får du fra første dag optimale muligheder for at udvikle dit fulde potentiale.

Som fuldmægtig hos os får du:

  • En målrettet uddannelse med tæt faglig sparring, tutorordning og professionel vejledning.
  • En rokadeordning, der giver dig indsigt i og erfaring med flere fagområder.
  • En kultur præget af ordentlighed, høj faglighed og stærkt kollegialt fællesskab.
  • Et miljø, hvor kvalitet og udvikling går hånd i hånd, og hvor din indsats gør en reel forskel.

Hvad vi forventer af dig

Vi søger jurastuderende, der afslutter studiet sommeren 2026 og kan starte den 1. september 2026. Derudover ser vi gerne, at du:

  • Motiveres af ansvar, tempo og variation i opgaverne.
  • Har et højt fagligt niveau og lyst til at lære endnu mere.
  • Har drive, initiativ og nysgerrighed – og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner og arbejder grundigt.
  • Trives i teams, hvor samarbejde, faglig sparring og fælles succes er i fokus.

Klar til næste skridt?

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, karakterudskrift og øvrige relevante dokumenter.
Vi indkalder løbende til samtale.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Rigmor Elisabeth Møller  på rimo@poulschmith.dk. 

 

VI ARBEJDER FOR ET ERHVERVSLIV I UDVIKLING OG ET SAMFUND I BALANCE

Som et full-service advokatkontor, tilbyder vi dybt specialiseret juridisk rådgivning på alle områder af relevans for vores kunder. Vores firmas historie går langt tilbage, men vores medarbejdere er orienteret mod fremtidens behov og løsninger. Vi ønsker at levere branchens bedste kundeoplevelse og arbejder bl.a. med digitalisering af arbejdsprocesser i hverdagen, ligesom vi løbende udvikler nye digitale værktøjer, så vores kunder kan komme hurtigere, billigere og nemmere i mål med deres juridiske udfordringer og behov.

 

Vi vil være det firma, der tilbyder vores medarbejdere de bedste rammer for at udleve deres fulde potentiale. Det gør vi med udgangspunkt i vores kompetenceudviklingsprogram GROW, der giver mulighed for fleksibilitet, og tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders ønsker og ambitioner.

 

Du bliver en del af en arbejdsplads, der altid er i udvikling, og som er præget af en professionel og ordentlig tilgang til opgaver, kollegaer og samarbejdspartnere. Vi har travlt, men vi har det også sjovt sammen. I vores forretningsstrategi har vi bl.a. også fokus på bæredygtighed – både når det gælder grøn bæredygtighed, og når det gælder det menneskelige aspekt af bæredygtighed, hvor vi har fokus på ansvarlig og moderne ledelse, sundhed, ligestilling og diversitet.

 

Vi tilbyder konkurrencedygtige vilkår, en attraktiv bonusordning samt gode pensions- og forsikringsordninger, inkl. sundhedsforsikring. Vi har både frokost- og aftensmadsordninger, fysioterapeut og aktive idræts- og kunstforeninger. Der er rig mulighed for, at du kan lære dine kolleger at kende på tværs af hele firmaet ved de mange sociale arrangementer, f.eks. fuldmægtigforeningens arrangementer, de to store årlige firmafester eller ved arrangementerne i de medarbejderdrevne foreninger.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Lokation: KBH / Kalvebod Brygge 32, 1560, København V, Denmark
Kontaktperson:
Rigmor Elisabeth Møller HR-konsulent
Poul Schmith/Kammeradvokaten
Kalvebod Brygge 32, 1560 København V
Europaplads 8, 8000 Aarhus C
+45 33 15 20 10
CVR 64952811
mail@poulschmith.dk