Erfaren økonomimedarbejder

Er du en erfaren økonomimedarbejder, der trives med at løse komplekse regnskabsmæssige problemstillinger selvstændigt? Er du vant til at tage ansvar for både små og store opgaver og går du op i at levere høj kvalitet? Så er det måske dig, vi søger til vores team.


Bliv en del af et stærkt team 
Som økonomimedarbejder hos Poul Schmith / Kammeradvokaten bliver du en del af vores økonomiafdeling, hvor dine primære opgaver vil være håndtering af klienttilsvar og opgaver omkring afstemning af klientbankkonti og hele processen heromkring samt løbende økonomiske opfølgninger. Du vil også være med til at optimere arbejdsgange og bidrage til diverse projekter og udviklingsopgaver. Det er vigtigt for os, at vi har det godt samarbejde på tværs og kan få et break med et godt grin i en ellers travl hverdag.

Du vil referere til økonomichefen og arbejde tæt sammen med hele økonomifunktionen, som omfatter regnskab, fakturacenter og controlling.


Dine arbejdsopgaver 
I samarbejde med øvrige teams i Økonomi vil dine arbejdsopgaver fokusere på følgende områder:

  • Håndtering af klienttilsvar og afstemning af klientbankkonti
  • Løbende regnskabs- og controlling opgaver
  • Diverse projekt- og udviklingsopgaver
  • Optimering af arbejdsgange og processer i advokatbogholderiet
  • Ad hoc for huset

Vi har fokus på at hjælpe hinanden og have backup på arbejdsopgaverne, derfor vil du komme rundt om de forskellige arbejdsopgaver i bogholderiet.
 

Hvem er du? 

Du har en relevant uddannelse indenfor regnskab og økonomi, og har mindst 5-10 års erfaring som regnskabs- eller økonomimedarbejder. Du har muligvis erfaring fra et advokatkontor eller som revisor, men det er ikke et krav.

For at passe ind hos os, forventer vi, at du:

  • Har et indgående kendskab til regnskabs- og bogholderiopgaver, 
  • Er dygtig til at kommunikere økonomiske sammenhænge både mundtligt og skriftligt
  • Er moden og gennemslagskraftig og kan drive egne projekter
  • Er analytisk og kvalitetsbevidst
  • Har flair for Excel og IT-systemer og interesserer dig for det digitale bogholderi, herunder AI og automatisering af processer mv.
  • Er god til at jonglere flere opgaver på én gang
  • Er fleksibel og trives med både drifts- og udviklingsopgaver

Som person trives du i en videnstung organisation, hvor du konstant udfordres fagligt og personligt af kompetente og nysgerrige kolleger. Du er tillidsvækkende, har gode samarbejdsevner, og du er indstillet på at tage ansvar der, hvor det er nødvendigt. Du er god til at prioritere og tilrettelægge arbejdet og har en skarp sans for detaljerne, når det er nødvendigt.
 

Vil du vide mere? 
Hos Poul Schmith / Kammeradvokaten er vi en arbejdsplads i konstant udvikling, præget af en professionel tilgang til opgaver, kollegaer og samarbejdspartnere. Vi lægger stor vægt på medarbejdertrivsel og -udvikling, og vi stræber efter at skabe løsninger af høj kvalitet i en travl hverdag.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, en god pensions- og sundhedsordning samt en lækker frokostbuffet. Du får også rig mulighed for at lære dine kolleger at kende på tværs af virksomheden gennem sociale arrangementer, f.eks. årlige firmafester eller via de medarbejderdrevne foreninger. Vi har lyse, moderne kontorer beliggende på Kalvebod Brygge i København.

Har du spørgsmål til stillingen eller os som firma er du velkommen til at ringe til, økonomichef Susanne Anker-Møller på telefon 25 10 05 07.

 

Er stillingen noget for dig…
… så upload din ansøgning og CV snarest muligt – og senest den 17. august 2025. Vi indkalder løbende til samtale og forbeholder os retten til at lukke opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

VI ARBEJDER FOR ET ERHVERVSLIV I UDVIKLING OG ET SAMFUND I BALANCE

Som et full-service advokatkontor, tilbyder vi dybt specialiseret juridisk rådgivning på alle områder af relevans for vores kunder. Vores firmas historie går langt tilbage, men vores medarbejdere er orienteret mod fremtidens behov og løsninger. Vi ønsker at levere branchens bedste kundeoplevelse og arbejder bl.a. med digitalisering af arbejdsprocesser i hverdagen, ligesom vi løbende udvikler nye digitale værktøjer, så vores kunder kan komme hurtigere, billigere og nemmere i mål med deres juridiske udfordringer og behov.

 

Vi vil være det firma, der tilbyder vores medarbejdere de bedste rammer for at udleve deres fulde potentiale. Det gør vi med udgangspunkt i vores kompetenceudviklingsprogram GROW, der giver mulighed for fleksibilitet, og tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders ønsker og ambitioner.

 

Du bliver en del af en arbejdsplads, der altid er i udvikling, og som er præget af en professionel og ordentlig tilgang til opgaver, kollegaer og samarbejdspartnere. Vi har travlt, men vi har det også sjovt sammen. I vores forretningsstrategi har vi bl.a. også fokus på bæredygtighed – både når det gælder grøn bæredygtighed, og når det gælder det menneskelige aspekt af bæredygtighed, hvor vi har fokus på ansvarlig og moderne ledelse, sundhed, ligestilling og diversitet.

 

Vi tilbyder konkurrencedygtige vilkår, en attraktiv bonusordning samt gode pensions- og forsikringsordninger, inkl. sundhedsforsikring. Vi har både frokost- og aftensmadsordninger, fysioterapeut og aktive idræts- og kunstforeninger. Der er rig mulighed for, at du kan lære dine kolleger at kende på tværs af hele firmaet ved de mange sociale arrangementer, f.eks. fuldmægtigforeningens arrangementer, de to store årlige firmafester eller ved arrangementerne i de medarbejderdrevne foreninger.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Jobområde: Økonomi
Lokation: KBH / Kalvebod Brygge 32, 1560, København V, Danmark
Stillingstype: Fuldtid
Kontaktperson:
Susanne Anker-Møller Økonomichef
Poul Schmith/Kammeradvokaten
Kalvebod Brygge 32, 1560 København V
Europaplads 8, 8000 Aarhus C
+45 33 15 20 10
CVR 64952811
mail@poulschmith.dk