Start din karriere som advokatfuldmægtig/erhvervsjuridisk fuldmægtig hos Danmarks førende advokatfirma, og bliv fra dag ét en del af et stærkt fagligt miljø med nogle af branchens dygtigste rådgivere og jurister.
Vi søger nyuddannede jurister, der ønsker at blive en del af Poul Schmith/Kammeradvokatens hold i København pr. 1. september 2027.
Som fuldmægtig hos os får du en flyvende start på din karriere med ansvar og udfordringer fra dag ét. Vi tror på, at tillid til den enkeltes evner skaber de bedste resultater, og vi arbejder tæt sammen for at sikre den bedste løsning for vores kunder.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med nogle af branchens mest kompetente jurister med betydelig erfaring inden for vores brede udbud af rådgivning og services, som du kan læse mere om her.
Gennem vores fuldmægtiguddannelse og kompetenceudviklingsprogram GROW får du fra dag ét de bedste muligheder for at udvikle dit fulde potentiale. Som fuldmægtig hos os er du sikret en bred faglig uddannelse og en stejl læringskurve, såvel fagligt som personligt.
De første tre måneder er du tilknyttet en tutor, der hjælper dig på plads i firmaet og afdelingen, og du får tilknyttet en professionel vejleder, der vil være din løbende sparringspartner i forhold til trivsel og udvikling. Vi har også en rokeringsordning, som sikrer, at du får erfaring fra mere end ét fagområde i løbet af din fuldmægtigtid. På den måde får du udbygget dine faglige kompetencer og får mulighed for at skabe klientrelationer og kommerciel forståelse inden for flere brancher. Du kan læse mere om vores fuldmægtiguddannelse her.
Du bliver færdiguddannet sommeren 2027 som cand.jur. eller cand.merc.jur.
Derudover søger vi dig, der:
Hvis du vil høre mere om dine muligheder hos Poul Schmith/Kammeradvokaten, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, Emma Kirchhoff på emki@poulschmith.dk.
I stedet for at skrive en motiveret ansøgning, bedes du svare på vores motiverede spørgssmål, som du finder ved at ansøge stillingen. Vi ser frem til at modtage dit svar samt dit CV, karakterudskrift og øvrige relevante bilag.
Vi indkalder løbende til samtale.
Poul Schmith er blandt Danmarks største full-service advokatfirmaer. Vi vil være den foretrukne strategiske og juridiske partner inden for samfundskritiske og højt regulerede sektorer på tværs af det offentlige og private erhvervsliv. Vi arbejder i krydsfeltet mellem erhvervsliv, myndigheder og offentlige organisationer, og vores faglige bredde og erfaring fra samfundskritiske sager adskiller os fra de andre store firmaer i markedet.
Vi tager vores samfundsansvar alvorligt og integrerer det i vores måde at drive virksomhed på. Bæredygtighed og den grønne omstilling er vigtigt for os og afspejles i de klimamål, vi har sat os. Det menneskelige aspekt, trivsel og et målrettet, transparent og databaseret arbejde med diversitet, talent- og ledelsesudvikling er ligeledes et essentielt fokus for os. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnisk baggrund, neurodivergens, religion, handicap eller alder.
Som arbejdsplads er vi i konstant udvikling. Du bliver en del af et professionelt miljø, kendetegnet ved høj faglighed, ordentlighed og respekt i samarbejdet. Vi sørger for at give vores medarbejdere de bedste rammer for at udleve deres fulde potentiale, blandt andet gennem vores kompetenceudviklingsprogram og medarbejderløfte GROW, der understøtter udvikling på tværs af stillingstyper og funktioner. Vi har travlt, men vi har det også sjovt sammen. Vi tilbyder attraktive og konkurrencedygtige ansættelsesvilkår samt et aktivt socialt miljø med foreninger og arrangementer på tværs af hele firmaet.