Vil du bruge din udbuds- og kontraktfaglighed i krydsfeltet mellem jura, sikkerhedspolitik og offentlige investeringer – og arbejde med nogle af de mest komplekse og samfundsvigtige projekter i forsvars- og sikkerhedssektoren? Vi søger en ambitiøs og fagligt stærk advokat eller erhvervsjuridisk rådgiver med erfaring inden for udbud og kontrakter til vores afdeling for Forsvar & Sikkerhed.
Som en del af Forsvar & Sikkerhed hos Poul Schmith / Kammeradvokaten bliver du en del af et højt specialiseret team med mange årtiers erfaring inden for forsvars- og sikkerhedsområdet. Vi bistår blandt andet Forsvarsministeriet og tilknyttede styrelser samt virksomheder, der leverer materiel, teknologi og services til sektoren. Du kommer tæt på de strategiske beslutninger i en sektor, hvor geopolitiske spændinger, teknologisk udvikling og øgede investeringer stiller høje krav til de juridiske rammer for anskaffelser og samarbejder.
Din rolle i Forsvar & Sikkerhed
I rollen som advokat eller erhvervsjuridisk rådgiver bliver du en nøgleperson i teamet. Du får selvstændigt ansvar for egne sager og arbejder tæt sammen med partnere og andre erfarne kolleger på større projekter og udbud. Samtidig forventer vi, at du går forrest i samarbejdet med fuldmægtige og yngre kolleger og fungerer som bindeled mellem partnerkredsen og teamets næste generation. Du bliver en del af et velfungerende team med høj arbejdsglæde, hvor vi lykkes gennem tæt fagligt og kollegialt samarbejde.
Du vil blandt få mulighed for at arbejde med:
Du får en hverdag, hvor tempoet er højt, sagerne er komplekse, og hvor din rådgivning har reel betydning for både klienterne og samfundet. Vi forventer, at du tager ejerskab, driver processer fremad og trives med at løbe stærkt i et miljø med høje faglige standarder, tydelige forventninger og tæt samarbejde.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Erfaring med forsvars- og sikkerhedsrettede problemstillinger, fx forsvars- og sikkerhedsdirektivet, eksportkontrol, investeringsovervågning eller håndtering af klassificerede kontrakter og krav, er en klar fordel. Men vi er også interesserede i dig, der har arbejdet bredt med udbud og kontrakter og har mod på at specialisere dig yderligere hos os.
Et team med dyb indsigt og fortrolighed
Vores team for Forsvar & Sikkerhed er et veletableret og højt specialiseret rådgivningsmiljø, der har bistået blandt andet Forsvarsministeriet og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i nogle af Danmarks mest betydningsfulde anskaffelses- og samarbejdsprojekter. Vi samarbejder i dag tæt med ministerier, styrelser, efterretningstjenester, leverandører, teknologivirksomheder og andre aktører i og omkring forsvars- og sikkerhedssektoren.
Du bliver en del af et miljø, hvor fortrolighed, faglighed og ansvar går hånd i hånd, og hvor vi omsætter lovgivningens krav til løsninger, der fungerer i praksis.
Vi tilbyder stærke faglige rammer og udviklingsmuligheder
Du bliver en del af et specialiseret miljø med høj faglighed og mulighed for at fordybe dig i forsvars- og sikkerhedsrettede problemstillinger, samtidig med at du udvikler dine kompetencer som rådgiver og leder.
Hos os får du blandt andet:
Du får desuden adgang til vores kompetenceudviklingsprogram GROW, der understøtter din fortsatte faglige og personlige udvikling, både som specialist og som rådgiver med potentielt lederansvar.
Poul Schmith er blandt Danmarks største full-service advokatfirmaer. Vi vil være den foretrukne strategiske og juridiske partner inden for samfundskritiske og højt regulerede sektorer på tværs af det offentlige og private erhvervsliv. Vi arbejder i krydsfeltet mellem erhvervsliv, myndigheder og offentlige organisationer, og vores faglige bredde og erfaring fra samfundskritiske sager adskiller os fra de andre store firmaer i markedet.
Vi tager vores samfundsansvar alvorligt og integrerer det i vores måde at drive virksomhed på. Bæredygtighed og den grønne omstilling er vigtigt for os og afspejles i de klimamål, vi har sat os. Det menneskelige aspekt, trivsel og et målrettet, transparent og databaseret arbejde med diversitet, talent- og ledelsesudvikling er ligeledes et essentielt fokus for os. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnisk baggrund, neurodivergens, religion, handicap eller alder.
Som arbejdsplads er vi i konstant udvikling. Du bliver en del af et professionelt miljø, kendetegnet ved høj faglighed, ordentlighed og respekt i samarbejdet. Vi sørger for at give vores medarbejdere de bedste rammer for at udleve deres fulde potentiale, blandt andet gennem vores kompetenceudviklingsprogram og medarbejderløfte GROW, der understøtter udvikling på tværs af stillingstyper og funktioner. Vi har travlt, men vi har det også sjovt sammen. Vi tilbyder attraktive og konkurrencedygtige ansættelsesvilkår samt et aktivt socialt miljø med foreninger og arrangementer på tværs af hele firmaet.